Hans Aa A/S
Hans Aa A/S udvikler og producerer afdækningsløsninger og specialpresenninger til bl.a. vindmølleindustrien.
Årsrapport (t.kr) | 2021 | 2022 | 2023 | |
---|---|---|---|---|
EBITDA | 23.130 | 19.440 | 16.059 | |
Resultat før skat | 18.955 | 14.749 | 9.383 | |
Egenkapital | 44.743 | 45.627 | 51.886 | |
Balancesum | 114.774 | 117.606 | 119.450 |
Baggrund
Hans Aa A/S er førende producent af afdækningsløsninger til blandt andet vindmølleindustrien. Produkterne er især specialpresenninger, som udvikles til de enkelte mølletyper, for at skærme for snavs og rust under transport til sites on- og offshore. Hans Aas løsninger indgår derudover også i maskiner og anlæg i industri og landbrugssektoren. Nogle af Hans Aas største kunder tæller internationale vindmølleproducenter som Vestas og Siemens Gamesa mfl.
Virksomheden har hovedkontor i Esbjerg, hvor man udvikler og producerer prototyper mm. Derudover har Hans Aa produktion i både Polen og Kina og beskæftiger over 300 medarbejdere.
Udvikling
Siden 2020 har virksomheden været ejet 50/50 og drevet af adm. dir. Jonas Madsen og direktør Henrik Lodberg Jensen, som er barnebarn af grundlægger Hans Aa. Dansk Ejerkapital har i april 2023 købt 40% af aktierne fra direktør og ejerleder Henrik, der fortsætter som medejer og er en aktiv del af virksomhedens drift samt i bestyrelsen. Resultatet i 2023 bærer præg af vigende omsætning fra vindbranchen, hvilket i nogen grad var forventet i det år. Samtidig styrkedes organisationen på nøgleposter og der oplevedes stigende aktivitet på udviklingsprojekter med kunder, hvilket giver udsigt til stigende aktivitet i selskabet i kommende år.
Hans Aa A/S
Beliggenhed | Esbjerg |
Regnskabsperiode | 1/1 - 31/12 |
Medarbejdere | 303 |
Ejerandel | 40% |
Investeringsår | 2023 |
Direktion | Jonas Madsen |
Bestyrelse | Per Schak Andreasen, formand, |
Revisor | BDO statsautoriseret revisionsaktieselskab, Esbjerg, statsaut. revisor, Mikkel Grosbøl |
Hjemmeside | www.hansaa.com |